Lektiehjælp og Studiehjælp

Lektiehjælp

 

Vi bruger generelt mange år af vores liv på at uddanne os, og i løbet af disse år er det slet ikke utænkeligt, at du kan få brug for hjælp til din uddannelse. Det kan være dig selv, som søger hjælpen til din uddannelse, men det kan også være, at I sidder som forældre med et barn, som har brug for lektiehjælp og noget ekstra undervisning.

 

På jobbi.dk kan du komme i gang med lektiehjælp. Det gælder, hvad enten du søger lektiehjælp, eller om du gerne vil yde lektiehjælp i et eller flere fag. Det er nemt at oprette sig – husk blot at skrive hvilke fag, som du tilbyder. Som folkeskoleelev eller studerende kan du nemt og trygt søge efter lektiehjælp i nærheden af dit hjem.

 

Har du brug for lektiehjælp til dit barn?

Uanset hvor gerne du vil hjælpe dit barn med matematik eller dansk, kan det være svært at nå det hele. Jo ældre barnet bliver, jo sværere bliver det også at hjælpe pga. det stigende faglige niveau. Det er for manges vedkommende længe siden, at man selv har siddet med tysk grammatik, engelsk litteratur, har skullet løse andengradsligninger, og hvad var det nu lige med cosinus, sinus og tangens?!

Der kan være forskellige grunde til, at et barn har brug for lektiehjælp. Klasserne er i nogle tilfælde store i dag, og det kan være svært at være lærer og få alle børn med. Samtidig lærer børn i forskellige tempi og på forskellige måder. Der kan have været sygdom eller mobning inde i billedet, som har gjort livet svært for barnet, og som derfor har brug for en ekstra hjælpende hånd til at indhente noget af det tabte stof.

Der er heldigvis lektiehjælp at hente på jobbi.dk. Ingen forventer, at du som forældre kan være inde i alle fag og emner, og lektiehjælp er en rigtig god løsning til dig som har et barn, der har brug for hjælp en gang i mellem.

Lektiehjælp kan bestå i hjælp til specifikke opgaver eller eksamensforberedelse. Det kan også være, at dit barn har brug for et løft i et bestemt fag, så barnet kommer med igen. Det er ikke sjovt eller motiverende at sidde i skolen og ikke ane, hvad læreren eller skolekammeraterne snakker om.

Lektiehjælp kan i nogle tilfælde give dit barn et helt nyt syn på faget og måske endda en ægte interesse for faget. Nogle gange gælder det bare om at få knækket koden og få styr på nogle grundbegreber, så er dit barn med igen.

 

Find lektiehjælp på jobbi.dk

Mangler du lektiehjælp, kan du søge efter hjælpen på jobbi.dk. Hvad enten du søger lektiehjælp til dig selv eller til dit barn, så overvej hvordan du/I lærer bedst og find en lektiehjælper, som passer jer.

Vil du selv tilbyde lektiehjælp?

Opret en profil og læs mere om at tilbyde lektiehjælp.
 

Studenterguiden.dk

Jobbi.dk samarbejder med studenterguiden.dk:
Gør som 1.000.000 andre der årligt benytter Studenterguiden.dk til at finde information om det næste studiejob, studieliv, uddannelse og meget mere. Vi viser vejen.


Hvad søger du ?